En bilfærge er en færge, som ikke har jernbanespor eller ikke bruges til at overføre jernbanevogne, men er specielt indrettet til overførsel af personbiler og lastbiler.
En speciel færgetype, som især anvendes til overførsel af biler og løstrailere, er ro-ro-typen, hvor der i reglen kun er plads til et mindre antal passagerer.
Passagerskibe, som er forsynet med et eller flere vogndæk, kan klassificeres som passagerfærger eller ro-pax-færger.
Færgerne Pinen og Plagen krydser hinanden på Salling Sund i marts 1973. I 1924 genåbnede et privat aktieselskab den gamle rute Pinen-Plagen med en lille nybygget bilfærge. Det skete i protest mod DSB, som ikke ville yde bilisterne rimelige overfartsmuligheder på Glyngøre-Nykøbing-ruten. Pinen-Plagen udviklede sig til en af Danmarks travleste bilfærgeoverfarter. I 1976 beskæftigede den fem færger og overførte 633.000 biler, kun overgået af Halsskov-Knudshoved og Helsingør-Helsingborg.
Bilismens fremmarch efter 1920 betød, at der blev bygget særligt indrettede bilfærger. I Gåbense på Nordfalster nær det gamle overfartssted mellem Sjælland og Falster var en bilfærge i drift fra 1920 frem til 1937, da Storstrømsbroen blev indviet.
DSB's første egentlige bilfærge var motorfærgen Heimdal, der blev bygget i 1930 til Storebæltsoverfarten. Den kunne medtage ca. 50 personbiler.
I løbet af 1930'erne blev der indsat motorfærger på de fleste danske overfarter. Størstedelen af disse færger var mindre bilfærger.
Bilkø ved færgehavnen i Nyborg i 1953. Trafikken kom til at lægge et stadig større pres på byens vejnet, og det blev besluttet at rykke færgehavnen til Knudshoved, hvor den åbnede i 1957.
I midten af 1950'erne blev der behov for nye bilfærger med meget stor kapacitet, hvilket førte til udviklingen af motorfærger med to eller flere vogndæk. Den første danske todæksfærge, m/f Halsskov, blev bygget i 1956 og indsattes på Halsskov-Knudshoved-overfarten året efter. Den var 106 m lang og kunne medtage ca. 190 personbiler.
Også en del private ruter indsatte efter 1960 store bilfærger med to vogndæk. I mange tilfælde har færgerne været indrettet med såkaldte hængedæk, der kan hæves og sænkes efter behov.
Senere anskaffede DSB flere todækkere, således også kombinerede bil- og jernbanefærger med tre jernbanespor på nederste dæk.
I 1963 blev den første bilfærge med tre vogndæk (hvor det midterste kan hæves og sænkes efter behov) bygget til Halsskov-Knudshoved-overfarten. Færgen, der fik navnet Arveprins Knud, var efter datidens forhold meget stor (130 m lang og 17,7 m bred) med en kapacitet på ca. 390 biler, når alle tre dæk udnyttes. I 1973 byggedes endnu en tredæksfærge (Romsø) til Storebæltsoverfarten. Denne færge blev konstrueret uden midtercasing ligesom mange privatejede bilfærger fra 1960'erne, således at alle trappeopgange, udstødning mv. er anbragt langs skibssiderne.
Efter etableringen af den faste jernbaneforbindelse over Storebælt er tidligere jernbanefærger blevet indsat som bilfærger. Prins Joachim og Kronprins Frederik sejlede i 2014 som rene bilfærger på Rostock-Gedser-overfarten.
Bildækket på DFDS-færgen Crown Seaways, der sejler mellem København og Oslo. Det er en såkaldt superfærge, idet den kan medtage mere end 500 personbiler. Billedet er fra juni 2020, hvor færgen for første gang også lagde til i Frederikshavn.
Fra midten af 1970'erne blev der i mange lande anskaffet en del store færger, ofte benævnt superfærger, med meget stor kapacitet, dvs. 500 personbiler eller mere på flere dæk. Det svenske rederi Stena Line havde adskillige af disse færger. I Danmark havde man også superfærger, for eksempel DFDS-passagerfærgen Crown Seaways, der blev bygget i 1994 og indsat på København-Oslo-ruten.
Den første bilfærge kom til Færøerne i 1965. Landsstyrets færgeselskab Strandfaraskip Landsins havde i midten af 1970'erne overtaget alle ruter og forbedret standarden. I 1974 blev der etableret en moderne bilfærgeforbindelse mellem Klaksvík og Leirvík, der udgjorde hovedforbindelsen til resten af landet indtil et tunnelbyggeri under fjorden i 2017. Der er nu bilfærger mellem alle større øer, og fra især Tórshavn går der næsten dagligt bilfærger til både Danmark og Island.
Den svenske valgkamp har været præget af et opgør mellem de to store politiske blokke, men et samarbejde mellem blokkene efter valget er ikke umuligt.
Den 11. september i år er 25-året for terrorangrebet mod USA i 2001. Angrebet blev begyndelsen på den såkaldte krig mod terror og en ny sikkerhedspolitisk periode. 2977 mennesker mistede livet i angrebet.
Houthierne gør i disse dage nye erobringer i Yemen og kan overtage kontrollen med det strategisk vigtige stræde Bab al-Mandab. Houthierne, der er støttet af Iran, opstod i 1990’erne som en modstandsbevægelse mod det daværende regime i Yemen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.