Uthman ibn Affan var kalif fra 644, den tredje af de såkaldte retledte kaliffer ifølge sunniislam. Hans fulde navn var Abu ʿAbd Allāh Uthman ibn Affan, og han var en af Profeten Muhammeds ledsagere (sahaba). Uthman emigrerede til Etiopien inden han emigrerede til Medina, og han blev gift med Ruqayya og - efter hendes død - Umm Kulthum, som begge var døtre af Profeten Muhammed.
Uthman blev hyldet som kalif efter at være blevet nomineret af det råd, som forgængeren, Umar 1., havde nedsat. Uthman blev snart anklaget for at favorisere sin egen familie ved besættelse af vigtige embeder. Dette førte til oprør, og Uthman blev dræbt i Medina af enheder fra den kalifale hær i Egypten og Irak.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.