Titan er en af Saturns måner. Den blev opdaget i marts 1655 af Christiaan Huygens.
Titan befinder sig langt fra Saturn, 1,22 mio. km, og er med en radius på 2575 km den største Saturnmåne og Solsystemets næststørste (efter Jupitermånen Ganymedes). Den er dermed større end både Merkur og Månen.
Titan blev fotograferet på nært hold af Voyagersonderne i 1981, men selvom Voyager 1 passerede kun 4000 km fra Titan, sås kun den næsten ensfarvede orange atmosfære.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.