Sydossetien

Sydossetien.
Af .
Licens: Begrænset anvendelse

Sydossetien er en provins i det nordlige Georgien på sydsiden af bjergkæden Store Kaukasus. Provinsen, der dækker et areal på 3900 km2, gennemskæres af floderne Store og Lille Liakhvi. Hovedstaden er Tskhinvali. Georgien har ikke kontrol med Sydossetien, som bevogtes af russiske styrker, og Georgien anser provinsen for at være under russisk besættelse.

Sydossetiens befolkning

Flertallet af befolkningen er ossetere, et overvejende kristent folk, der taler det iranske sprog ossetisk, og som regnes for efterkommere af alanerne. Osseterne udgør også befolkningsflertallet i Nordossetien på den anden side af grænsen til Rusland.

Før konflikten med den georgiske centralmagt var 2/3 af befolkningen ossetere, resten georgiere med mindretal af russere og andre; som følge af konflikten må andelen af ossetere formodes at være vokset og andelen af georgiere at være faldet. De fleste sydossetere har russiske pas, og den russiske rubel er gængs betalingsmiddel.

Indbyggertallet er behæftet med stor usikkerhed, da den georgiske folketælling i 2003 ikke kunne gennemføres i provinsen. I 2006 boede der skønsmæssigt 70.000 mennesker, men de officielle tal lød i 2022 på 56.500.

Sydossetiens historie

Fra 1922 til 1990, dvs. i stort set hele Sovjetæraen, havde Sydossetien status som autonom region inden for Georgien. I 1989 var der voldsomme sammenstød mellem georgiere og ossetere. I 1990 erklærede den lokale regering provinsen for en selvstændig sovjetrepublik under Moskva, men det georgiske parlament annullerede denne beslutning som forfatningsstridig og fratog samtidig Sydossetien status som autonomt område. Det medførte en skærpelse af det i forvejen spændte forhold mellem ossetere og georgiere.

Efter Sovjetunionens opløsning og Georgiens selvstændighed

De væbnede stridigheder fortsatte indtil juni 1992, da der blev indgået våbenhvile, og russiske fredsbevarende styrker blev indsat i regionen. Da Mikhail Saakasjvili blev Georgiens præsident i 2004, tilbød han Sydossetien autonomi inden for Georgien, hvilket blev afslået.

I august 2004 kom det igen til kampe mellem georgiske og sydossetiske styrker, og ved en våbenhvile oprettedes bufferzoner. Rusland havde fortsat styrker i Sydossetien, men anerkendte ikke Sydossetiens uafhængighed. Den sydossetiske præsident siden 2001, Eduard Kokoiti (f. 1964), der er russisk statsborger, ønsker Syd- og Nordossetien forenet i Den Russiske Føderation. I november 2006 blev Kokoiti genvalgt, og samtidig viste en folkeafstemning om republikkens status, at 99% gik ind for dens uafhængighed.

I sommeren 2008 øgedes spændingen mellem Georgien og Rusland pga. Sydossetien væsentligt. Det kulminerede da Georgien den 8. august 2008 invaderede Sydossetien med omfattende militærstyrker. Der blev endvidere foretaget kraftige bombardementer af Tskhinvali. Rusland reagerede prompte; store militærstyrker trængte ind i området nordfra og det kom til hårde kampe. Efter nogle få dage trak Georgien sig tilbage. Efter de militære operationer og Ruslands efterfølgende anerkendelse af Sydossetiens selvstændighed i slutningen af august 2008 synes det ikke længere realistisk at Sydossetien kan blive integreret i Georgien.

Læs mere i Lex

Kommentarer (2)

skrev Nic Hansen

Hvad der ikke er nævnt i denne artikel, er den omfattende etniske udrensning, som Rusland foretog i Ossetien både før og efter krigen i august, 2008.

svarede Adam Hyllested

Tak for kommentaren. En opdatering af begivenheder siden 2008 i området er på vej.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Det sker

Valg i Sverige 13. september

Den svenske valgkamp har været præget af et opgør mellem de to store politiske blokke, men et samarbejde mellem blokkene efter valget er ikke umuligt.

Terrorangrebet den 11. september

Den 11. september i år er 25-året for terrorangrebet mod USA i 2001. Angrebet blev begyndelsen på den såkaldte krig mod terror og en ny sikkerhedspolitisk periode. 2977 mennesker mistede livet i angrebet.

Houthierne

Houthierne gør i disse dage nye erobringer i Yemen og kan overtage kontrollen med det strategisk vigtige stræde Bab al-Mandab. Houthierne, der er støttet af Iran, opstod i 1990’erne som en modstandsbevægelse mod det daværende regime i Yemen.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet