Shannon, Irlands længste flod; 260 km lang og afvander 15.695 km2. Floden har sit udspring i Cavan i NV-Irland og løber mod syd. Det meste af dens løb er i lavlandet med sump og moser; flere steder breder flodløbet sig ud og danner egentlige søer, fx Lough Allen, Lough Ree og Lough Derg. Floden er forbundet til Royal Canal og Grand Canal, der tidligere var vigtige forbindelsesled mod øst til Det Irske Hav. Vest for Limerick munder floden ud i et 113 km langt og 15 km bredt estuarie med forbindelse til Atlanterhavet. Langs med flodmundingen er inddæmmede landområder, hvor bl.a. den internationale lufthavn Shannon ligger. I 1800-t. var Shannon en vigtig vandvej; i dag anvendes den bl.a. til vandkraft syd for Lough Derg.
Det sker
Valg i Sverige 13. september
Den svenske valgkamp har været præget af et opgør mellem de to store politiske blokke, men et samarbejde mellem blokkene efter valget er ikke umuligt.
Terrorangrebet den 11. september
Den 11. september i år er 25-året for terrorangrebet mod USA i 2001. Angrebet blev begyndelsen på den såkaldte krig mod terror og en ny sikkerhedspolitisk periode. 2977 mennesker mistede livet i angrebet.
Houthierne
Houthierne gør i disse dage nye erobringer i Yemen og kan overtage kontrollen med det strategisk vigtige stræde Bab al-Mandab. Houthierne, der er støttet af Iran, opstod i 1990’erne som en modstandsbevægelse mod det daværende regime i Yemen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.