Oliver Smithies

Oliver Smithies var ansat ved Cannaught Medical Research Laboratory, University of Toronto, Canada, i 1953-1960 og som forskningsassistent og professor i medicinsk genetik ved University of Wisconsin-Madison, USA, i 1960-1988. Fra 1988 var han professor i patologi og laboratoriemedicin ved University of North Carolina at Chapel Hill, USA.

Oliver Smithies blev ph.d. i biokemi i 1951 ved Balliot College, University of Oxford, England. Han opfandt elektroforese i stivelsesgel i 1955, men er især blevet kendt for udvikling af metoder til ændring af specifikke gener i embryonale stamceller fra mus (gene targeting) i midten af 1980'erne, hvilket har dannet grundlag for skabelsen af transgene dyr (dyr med nye arveanlæg), "knockout"-mus (mus, hvor et gen er selektivt erstattet med en inaktiv form af samme gen, såkaldt homolog rekombination) og kloning af dyr.

Således lykkedes det i 1989 Oliver Smithies at skabe transgene mus med ændret gen for enzymet HPRT (hypoxanthin phosphoribosyltransferase) vha. homolog rekombination i ES-celler. Siden har Oliver Smithies etableret musemodeller både for cystisk fibrose og for komplekse sygdomme som åreforkalkning og forhøjet blodtryk med henblik på at finde nye behandlingsformer for disse sygdomme hos mennesker.

Oliver Smithies har bl.a. modtaget den prestigefyldte Albert Lasker-pris i 2001 sammen med Mario R. Capecchi og Martin Evans. I 2007 delte de tre forskere Nobelprisen i fysiologi/medicin for deres opdagelser af principper til at introducere specifikke modifikationer af gener i mus ved anvendelse af embryonale stamceller.

• Nobelprisen
• modtagere af Nobelprisen i fysiologi/medicin
• Martin Evans
• Mario R. Capecchi

• Nobelkomitéens begrundelse