Lago Maggiore er en 61 km lang, smal sø i De Italienske Alper. Af søens areal på 212 km2 ligger de 168 km2 i Italien, resten i Schweiz. Søen, der ligger i 194 meters højde, gennemstrømmes af floden Ticino og har tilløb fra Toce og Maggia. De omgivende bjergkæder giver søens bredder et tørt, subtropisk klima.

Faktaboks

Etymologi

Navnet betyder 'den store sø' på italiensk.

Også kendt som

Verbano

Turisme er det dominerende erhverv i de små byer rundt om søen; kendtest er Stresa, ud for hvilken øen Isola Bella med adelsslægten Borromeos store palads ligger.

Læs mere i lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig