Faktaboks

Knud Holst
Født
15. april 1936
Død
18. august 1995

Knud Holst var en dansk forfatter. Både som lyriker og som novelleforfatter havde Knud Holst sit udgangspunkt i 1960'ernes modernisme.

Tidlige digte

Debutdigtene Dementi (1962) borer tidstypisk i jegets forhold til virkeligheden. De første noveller, Dyret (1963) og Asfaltballet (1965), kredser om psykiske spændingstilstande, ofte hverdagssituationer, hvor en truende undertone bliver hørlig, hvad enten stilen er realistisk eller abstrakt-symbolsk.

Det følgende forfattreskab

Som flere andre 1960'er-modernister søgte Knud Holst efterhånden mod større enkelhed i lyrikken og mere realisme i prosaformen, ligesom han udvidede registeret med bl.a. børnebogsserier. Samtidig blev teksterne ofte forankret i et vendsysselsk lokalmiljø, således Udstedsdigte (1976), Min bedstefars nat og andre almanakhistorier (1978) og Katrines hus (1989).

Ægteskab og børn

Knud Holst var i årene 1958-1978 gift med Kirsten Holst, som han sammen bl.a. fik Hanne-Vibeke Holst med.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig