Hilversum, hollandsk by i hede- og skovlandskabet Het Gooi og forstad til Amsterdam 30 km mod SØ; 84.000 indb. (2005). Hilversum er uden bycentrum, men har store villakvarterer i skovbeplantede områder. Byen er kendt for sin arkitektur, fx det imponerende rådhus tegnet af Willem Marinus Dudok. Siden begyndelsen af 1800-t. har byen udviklet sig i kraft af sin tekstil- og beklædningsindustri og den centrale beliggenhed på jernbanelinjen Amsterdam-Amersfort; den har grafisk og kemisk industri samt fremstilling af telekommunikationsudstyr og audiovisuelt udstyr. Byen er centrum for hollandsk radio og tv, hvis studiefaciliteter befinder sig i byens nordlige del. Øst for byen ligger det kongelige slot Soestdijk.
Det sker
Valg i Sverige 13. september
Den svenske valgkamp har været præget af et opgør mellem de to store politiske blokke, men et samarbejde mellem blokkene efter valget er ikke umuligt.
Terrorangrebet den 11. september
Den 11. september i år er 25-året for terrorangrebet mod USA i 2001. Angrebet blev begyndelsen på den såkaldte krig mod terror og en ny sikkerhedspolitisk periode. 2977 mennesker mistede livet i angrebet.
Houthierne
Houthierne gør i disse dage nye erobringer i Yemen og kan overtage kontrollen med det strategisk vigtige stræde Bab al-Mandab. Houthierne, der er støttet af Iran, opstod i 1990’erne som en modstandsbevægelse mod det daværende regime i Yemen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.