Faktaboks

Gutzon Borglum

Gutzon de la Mothe Borglum

Født
26. marts 1867, St. Charles, Idaho, USA
Død
6. marts 1941, Chicago, Illinois, USA
Gutzon Borglum, fotograferet mellem 1910 og 1915
Af /Album/Ritzau Scanpix.

Gutzon Borglum var en amerikansk billedhugger, født i USA af danske immigranter. Han er særligt kendt for det amerikanske nationale mindesmærke Mount Rushmore National Memorial.

Derudover var Gutzon Borglum i sin samtid kendt for sit konservative kunstsyn, sin ekstravagante livsstil og ikke mindst sin stærke nationalisme.

Gutzon Borglums bror, Solon Borglum (1868-1922), og hans søn, Lincoln Borglum (1912-1986), var ligeledes billedhuggere.

Gutzon Borglums baggrund

Gutzon Borglum nedstammede fra en slægt, der siden 1500-tallet havde været knyttet til Børglum Kloster i Nordjylland. Hans far, Jens Møller Haugaard Børglum (1839–1909), var snedker og valgte i 1864 at udvandre til USA, i lighed med mange andre nordjyder på den tid.

Mormonisme og to ægtefæller

Inden da var Jens Møller Haugaard Børglum konverteret til mormonismen og havde indgået et arrangeret ægteskab med Ida Mikkelsen (også omtalt som Ida Michelsen). Parret bosatte sig i Utah, hvor polygami på det tidspunkt var tilladt. Da Idas søster, Christiane Mikkelsen (også omtalt som Christina Michelsen), udvandrede året efter, giftede Jens Møller Haugaard Børglum sig også med hende. Tilsammen fik han fem børn med de to søstre.

Familien flyttede siden fra Utah til Idaho og Californien. Dét at have flere ægtefæller var dog langt fra accepteret alle steder. Dette var muligvis en af grundene til, at faren forlod både mormonkirken og den ene af sine ægtefæller, da Gutzon Borglum var lille. Den mor, som Gutzon Borglum voksede op med og siden refererede til som sin mor, var dermed reelt hans moster, Ida Borglum.

Da Gutzon Borglum senere udgav sin selvbiografi, og når han senere blev interviewet, hævdede han, at hans mor var død, da han var lille. Han fastholdt til gengæld sin stærke forbindelse til Danmark, som han mente, knyttede ham til vikingerne.

Uddannelse og karriere

Gutzon Borglum blev uddannet i San Francisco, og i 1890'erne studerede han i Paris, hvor han bl.a. var elev af den norsk-danske billedhugger Stephan Sinding. Under opholdet i Paris fik Auguste Rodins værker stor betydning for ham.

I årene 1894 til 1901 arbejdede Gutzon Borglum i England, Nederlandene og Spanien, og herefter slog han sig igen ned i USA.

Gutzon Borglum blev efterhånden et stort navn på den amerikanske kunstscene, hvor han fik store opgaver. Han fik bl.a. til opgave at udføre et giganisk monument over Den Amerikanske Borgerkrig på en klippevæg i Atlanta, Georgia. Efter at have forberedt arbejdet på det 25 x 60 meter store monument i syv år, blev Gutzon Borglum imidlertid uvenner med sine arbejdsgivere, og værket blev derfor først realiseret i 1960'erne, længe efter Gutzon Borglums død.

I det hele taget var Gutzon Borglum ofte involveret i konflikter, både med forskellige personer i den amerikanske kunstverden og på grund af sit økonomiske overforbrug. Han var kendt for sin skarpe pen og krigeriske personlighed.

Gutzon Borglums nationalisme

Det grundlæggende tema for alt Gutzon Borglums arbejde var hans tro på den amerikanske nation og dens styrke. Samtidig havde han en teori om, at de danske vikinger, som han selv mente at nedstamme fra, var beslægtet med antikkens grækere.

I det hele taget var Gutzon Borglum ekstremt optaget af fortidens storhed. Han var derfor også tilhænger af den teori om De Store Mænd (Great Man Theory), som forfatteren Thomas Carlyle beskrev i flere essays på Borglums tid. De Store Mænd var særlige individer, der kunne forme og samle en nation – præcis som de fire præsidenter på Mount Rushmore. Man kan her bide mærke i, at Gutzon Borglum navngav sin søn efter én af disse mænd, nemlig Abraham Lincoln.

For Gutzon Borglum var det også afgørende, at De Store Mænd var hvide mænd. Hans nationalisme førte ham derfor i mere ekstrem retning, og han skrev flere debatindlæg om emnet og var i en periode medlem af Ku Klux Klan. Dette er måske én af årsagerne til, at Gutzon Borglum ikke har en stor plads i den vestlige kunsthistorie i dag.

Udvalgte værker

Gutzon Borglum var fortaler for et kunstsyn, der i dag regnes for stærkt konservativt og gammeldags. Han mente, at kunstens opgave først og fremmest var at være smuk og skildre historiens helte. Derfor tager de fleste af hans værker afsæt i Den Amerikanske Borgerkrig og grundlæggelsen af USA som nation.

The Mares of Diomedes og buste af Abraham Lincoln

Kort efter, at Gutzon Borglum var vendt tilbage til USA, fik han et større gennembrud med bronzestatuen The Mares of Diomedes (1904), der blev købt af Metropolitan Museum of Art. Få år senere afsluttede han sin store buste af Abraham Lincoln; den står i rotunden i Capitol.

Borglum blev siden kendt for en lang række andre værker, flere af dem nationale mindesmærker.

Hovedværket Mount Rushmore National Memorial

I 1941 færdiggjorde Gutzon Borglum sit hovedværk, de fire ca. 20 meter høje portrætter af præsidenterne George Washington, Thomas Jefferson, Abraham Lincoln og Theodore Roosevelt.

Inddragelsen af Roosevelt i værket affødte en del debat, eftersom han var død få år forinden og dermed ikke blev betragtet som én af The Founding Fathers ('de grundlæggende fædre') på samme niveau som de tre andre. Gutzon Borglum identificerede sig dog stærkt med Roosevelt og begrundede sit valg med, at Roosevelt havde færdiggjort den statsdannelse, som de andre havde begyndt.

Gutzon Borglum huggede portrætterne ind i bjergsiden på Mount Rushmore i det vestlige South Dakota. Hans søn Lincoln Borglum assisterede ham i arbejdet sammen med omkring 400 arbejdere, og da Gutzon Borglum døde, kort før værket var færdigt, fuldførte Lincoln Borglum det.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Videre læsning

  • Karin Michaelis og Joost Dahlerup: Danske foregangsmænd i Amerika, 1911
  • Robert J. Casey og Mary Borglum: Give the man room, Minneapolis 1952
  • Willadene Price: Gutzon Borglum, Chicago 1961

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig