Christiansfeld

Christiansfeld by blev på initiativ af kong Christian 7. grundlagt som en herrnhutisk koloni på bar mark i 1773. Tilflytterne fik skattefrihed i ti år og et statstilskud på ti procent af byggeomkostningerne. Byplanen blev udført af Johannes Prætorius og var inspireret af brødremenighedsbyen Gnadau ved Magdeburg, der var anlagt i 1767.

Omkring en centralplads og to parallelle gader, forbundet med smalle stræder, rejste Brødremenigheden i løbet af få år flere anseelige bygninger, bl.a. Fremmedhuset (1773), Brødrehuset (1774), Søstrehuset (1776) og Enkehuset (1779).

Brødremenighedens kirke er en lang gulstensbygning fra 1777 med to fløje fra 1797; fløjene rummer bl.a. det køkken, hvor menighedens kærlighedsmåltid bliver tilberedt. Det eneste inventar i kirkerummet, "salen", er prædikebord, orgel og langbænke. Den tilhørende kirkegård med fuldstændig ens gravsteder og gravsten bærer betegnelsen Gudsager.

Bortset fra anlæggelsen af den nord-syd-gående hovedvej gennem byen er den oprindelige stramme byplan og bebyggelse stort set intakt.

Christiansfeld blev hurtigt et religiøst kraftcenter, hvis virkning kunne spores viden om. I 1806 bestod samfundet af ca. 50 huse med 756 menighedsmedlemmer; i løbet af 1800-tallet indtrådte imidlertid en stagnationsperiode, og i 1864 var medlemstallet faldet til 431.

I 1872 omdannedes kolonien til en prøjsisk flække med borgmester og kommunalbestyrelse. Byen var støttepunkt for tyskheden i Nordslesvig, men ved folkeafstemningen i 1920 blev der afgivet 247 danske og 124 tyske stemmer.

Christiansfeld er mod syd sammenvokset med Tyrstrup.

• Brødremenigheden

• Christiansfeld