Aung San Suu Kyi er en burmesisk politiker, som blev tildelt Nobels Fredspris i 1991. Hun var samlingspunkt for modstanden mod Myanmars militærregime og har tilbragt mange år i husarrest.
Hendes far var frihedshelten Aung San, og hun var gift med den britiske Oxford-professor og Tibet-specialist Michael Aris, som døde i 1999, mens hun var sat i husarrest af militæret i Myanmar.
I august 1988 var Aung San Suu Kyi i Burma (nu Myanmar) for at passe sin syge mor, da studenterne organiserede store demonstrationer mod militærstyret. Mindst 3000 demonstranter blev dræbt og flere forsvandt. Den 26 august 1988 holdt Aung San Suu Kyi en tale for en halv million tilhørere ved den store Shwe Dagon-pagode i Yangon. Hun henviste til sin far, frihedshelten Aung San, der havde dannet hæren i 1942, og citerede ham for, at den skulle ære og respektere folket. Hun citerede også hans tale om demokrati.
Hun blev i Yangon, hvor hun var et samlingspunkt for modstanden mod Myanmars militærregime og medstifter af partiet National League for Democracy (NLD). Ved valget i 1990 vandt dette parti 80 procent af mandaterne i det nye parlament, men militæret ville ikke overdrage magten til det.
Aung San Suu Kyi blev sat i husarrest i 1989, og i de følgende år blev NLD forhindret i at fungere; mange af dets medlemmer har været fængslet eller i husarrest. Aung San Suu Kyis husarrest blev ophævet i 1995, men blev atter sat i kraft i 2000. I 2002 blev hun efter forhandlinger med FN-deltagelse løsladt, men hun blev igen sat i husarrest i 2003, der efterfølgende først blev ophævet af militærstyret i 2010.
I 2011 blev NLD igen gjort lovligt af styret, hvilket åbnede for et politisk comeback for Aung San Suu Kyi. Den 1. april 2012 vandt partiet en jordskredsejr ved et delvalg, og Aung San Suu Kyi blev medlem af underhuset i Myanmars parlament. I 2015 vandt partiet flertal i begge parlamentets kamre. Militæret har forlods 25 % af pladserne uden valg, og der skal flere end 75 % af stemmerne til forfatningsændringer. Pga. forfatningsmæssige regler – hendes afdøde mand var englænder, og hendes børn er ikke myanmarske statsborgere – kunne Aung San Suu Kyi ikke selv overtage præsidentposten, som blev besat af Htin Kyaw fra NLD. Aung San Suu Kyi fik titel af statsrådgiver.
Aung San Suu Kyi indgik en uformel pagt med militærets senior-general Min Aung Hlaing om en magtdeling. Militæret er ikke under parlamentarisk kontrol og adlyder kun senior-generalen, og det kontrollerer forsvars-, indenrigs-, og grænseministerierne. Aung San Suu Kyi forsøgte forgæves at få ændret forfatningen, men militærets medlemmer bremsede hende. Hun flyttede indenrigsministeriets General Administrative Departement (GAD) ind under præsidentens ministerium og begyndte at få NLD støtter ansat og valgt til ledere i byer og landsbyer. GAD kontroller personregistreringen i form af husholdslister, ejendomsret til jord m.m. og har vigtige lokale sikkerhedsfunktioner. Militæret har siddet tung på GAD, som er berygtet for korruption (se Myanmars historie efter 2015). En reform af retssystemet og love gik i stå, og journalister blev stadig fængslet for at kritisere regeringen og militæret. En anti-korruptions kampagne havde ikke den store virkning.
Aung San Suu Kyi forsøgte at fremme fredsprocessen med de mange etniske bevæbnede organisationer. Tilsyneladende forstod hun ikke helt betydningen af at anerkende Myanmars etniske gruppers selvstændige identitet og krav om autonomi i en føderation, og de opfattede hende som en repræsentant for burmansk dominans. Hendes omtale af en mulig "føderal union" var uklar.
Heller ikke økonomiske reformer af landet blev gennemført. Hun havde ansat den australske økonom Sean Turnell som rådgiver. Efter kuppet blev han arresteret af militæret og idømt tre års fængsel for at have haft adgang til statshemmeligheder. Hun blev beskyldt for autoritær lederstil og for at ansætte ukvalificerede ministre og rådgivere. Hun overså måske også, at skoleundervisningen fortsat manglede undervisning i historie og fortsatte med at bruge militærets forenklede nationalistiske ideologi i skolerne som "historie".
I perioden var nationalistiske munke aktive, og nogle havde nær kontakt med militæret. De kritiserede Aung San Suu Kyi for ikke at beskytte "race, nation og buddhismen". Hun blev beskyldt for at give muslimer indflydelse og for at overse en muslimsk invasion i Rakhine-staten. I 2017 blev flere end 800.000 rohingyamuslimer fordrevet, og Aung San Suu Kyi støttede delvis militærets forklaring om, at det var en kamp mod muslimske terrorister (se Myanmars historie efter 2015). Hendes vigtigste rådgiver var en muslimsk jurist, der opfandt titlen statsrådgiver og rådgav om ændringer af forfatningen. Han blev myrdet af tidligere officerer, og dialogen med militæret standsede. Mordet var en klar advarsel om militærets intentioner. Hun havde dog fortsat stor civil støtte og vandt omkring 82 % af pladserne i parlamentet ved valget i november 2020. Men inden havde Min Aung Hlaing også beskyldt hende for ikke at beskytte "race, nation og buddhismen". Han anklagede hende for ikke at erkende militærets "nationale lederskab" og rolle som landets beskyttere.
Under rohingya-krisen mødte Aung San Suu Kyi voldsom international kritik og fik frataget flere priser og hædersbevisninger. I september 2017 fordømte hun mulige brud på menneskerettighederne og ulovlig vold i Rakhine-staten. Hun iværksatte en undersøgelse ledet af tidligere FN generalsekretær Kofi Annan, Men mange i Vesten havde ikke forstået, at hun regerede på militærets nåde. Når hun ikke gav mere støtte til de forfulgte muslimer, var det muligvis også, fordi hun lyttede til generalernes vurdering af ulovlig indvandring og islamisk terror udført af den Arakan Rohingya Salvation Army, en lille bevægelse, der opererede fra Bangladesh. En anden grund til hendes afdæmpede kritik var formentlig den udbredte frygt for muslimer i befolkningen, der betød, at et forsvar for muslimer kunne koste stemmer. Det kan dog ikke anses for rimeligt at, som nogle medier har gjort, give hende skylden for Rohingya-krisen og det senere kup, fordi hun ikke gav efter for Min Aung Hlaings kritik af valget i 2020, hvor han hævdede, at mange stemmer var falske.
Det lykkedes militæret at underminere hendes styre, og det forberedte sig på at tage magten. Flere generaler og munke opfordrede Min Aung Hlaing til at tage magten, og den 1. februar 2021 blev Aung San Suu Kyi afsat ved et militærkup. Hun og præsidenten, U Win Myint (født 1951), blev fængslet, og en stribe af anklager om korruption og andre lovbrud blev fremsat. Hun vil blive dømt til fængsel i 33 år. Hun fik ikke lov til at beholde sin hund, sine ting og medarbejdere, og sidder i fængsel i Naypyidaw (2022). Udenlandske politikere og observatører nægtes at besøge hende. Hendes partifæller er blevet fængslet, tortureret og dræbt og partiet vil næppe få lov til at deltage, hvis juntaen får held med at afholde et valg i 2025.
Aung San Suu Kyi er stadig isoleret i et fængsel. Hun formodes at være blevet såret under jordskælvet i marts 2025, som ødelagde store dele af Myanmars hovedstad. Hun får en ensformig forplejning, mediterer og læser. Hendes søn, Kim Aris, er bekymret for sin nu 80-årige mors helbred og meddelte i september 2025, at hun er alvorligt syg og har svære hjerteproblemer.
Efter militærets kontrollerede valgt i januar 2026 blev den fængslede præsident, U Win Myint, løsladt i april, men han er under overvågning. Aung San Suu Kyi blev overført til husarrest og fik sin dom reduceret. Nu skal hun afsone 13 år af den oprindelige dom på 35 år. Militæret har udsendt et foto af hende, som formentlig ikke er nyt.
Den svenske valgkamp har været præget af et opgør mellem de to store politiske blokke, men et samarbejde mellem blokkene efter valget er ikke umuligt.
Den 11. september i år er 25-året for terrorangrebet mod USA i 2001. Angrebet blev begyndelsen på den såkaldte krig mod terror og en ny sikkerhedspolitisk periode. 2977 mennesker mistede livet i angrebet.
Houthierne gør i disse dage nye erobringer i Yemen og kan overtage kontrollen med det strategisk vigtige stræde Bab al-Mandab. Houthierne, der er støttet af Iran, opstod i 1990’erne som en modstandsbevægelse mod det daværende regime i Yemen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.