Faktaboks

Anthony Leggett

Anthony James Leggett

Født
26. marts 1938
Død
8. marts 2026

Anthony Leggett ved den officielle uddeling af nobelprisen i fysik 7.10.2003 på University of Illinois, USA.

.

Anthony Leggett var en britisk-amerikansk fysiker, der var tilknyttet University of Sussex 1967-82, fra 1983 professor ved University of Illinois.

Leggett gav fundamentale bidrag til teorien for Fermi-væsker i både deres normalt flydende og superflydende tilstandsform. Kort efter den eksperimentelle opdagelse i 1972 af superfluiditet i flydende 3He (se kvantevæsker) lykkedes det Leggett at forklare de iagttagne forskydninger af de kernemagnetiske resonansfrekvenser, der er nøglen til identifikationen af de superflydende faser. For sine pionerbidrag til teorien for superfluiditet modtog Leggett nobelprisen i fysik i 2003 sammen med Alexei A. Abrikosov og V.L. Ginzburg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig