Bosomtwe sø, Ghana
Af .
Licens: CC BY NC SA 3.0

Bosomtwe er en cirkelformet sø, 50 km2 stor og ca. 75 m dyb. Søen er den eneste naturlige sø i Ghana og er beliggende i Ashanti-regionen det centrale Ghana. Den er omkranset af 500 m høje bjerge, skov- og vådområder. Samspillet af disse tre økosystemer udgør unik en biodiversitet. Søen er beliggende i et krater dannet ved et meteornedslag for ca. 1 mio. år siden.

Faktaboks

Også kendt som

Bosumtwi

Bosomtwesøen blev i 2016 optaget på UNESCOs liste over biosfæreområder (Man and the Biosphere Programme) med unikke landskaber og sårbare dyre- og plantearter med stor betydning for international naturbevarelse.

Søen spiller en vigtig rolle i den lokale religion, og tidligere måtte både derfor ikke anvendes på søen. Ifølge mundtlige overleveringer blev søen opdaget for mange hundrede år siden, da en jæger jagtede en antilope, som forsvandt ned i søen. Bosom betyder gud på sproget Twi og twe betyder antilope.

Søen bruges i dag til fiskeri og turisme.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig