Faktaboks

Bill Viola
Født
25. januar 1951, New York City, New York, USA
Død
12. juli 2024, Long Beach, Californien, USA

Bill Viola var en amerikansk videokunstner, der fra begyndelsen af 1970'erne brugte videomediet til at undersøge sanseiagttagelsens fænomener som en vej til selverkendelse.

Violas værker, der rummer mange allegoriske aspekter og er udtryk for en virtuos kontrol med teknologien, havde ofte karakter af installationer, der viste store audiovisuelle scenerier, der fokuserede på universelle menneskelige oplevelser — fødsel, død, bevidsthedens udfoldelse — med rødder i østlig og vestlig kunst såvel som islamisk og kristen mystik og zenbuddhisme.

I 2005 viste ARoS en stor udstilling af Violas værker, ligesom hans installation Five Angels for the Millenium (2001) findes i museets samling.

Læs mere i Lex

Kommentarer (2)

svarede Anne Albrecht

Kære Jesper
Tak for at gøre opmærksom på Bill Violas død. Det er opdateret nu.

Med venlig hilsen
Anne Albrecht

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig